|
Gode priser, afregning her og nu og et samarbejde uden bindinger
– det kalder vi god service
Hos DLK arbejder vi altid for at kunne tilbyde den bedst mulige slagtepris for dig - og det er også med en vis stolthed, at vi kan sige, at vores priser generelt ligger over niveauet for vores konkurrenter. Dette gælder både for slagtekvæg og kødkvæg.
Og vi tilbyder ikke kun en god pris på dine kreaturer, nej vi garanterer samtidig afregning her og nu. Som en del af vores service opererer vi nemlig ikke med efterbetaling, men betaler samme uge, som dyrene er leveret. Så ved du, hvad du kan regne med – og har et godt, hurtigt overblik over økonomien.
Når du samarbejder med DLK, er der i øvrigt ingen bindinger. Det er dig, der bestemmer.
Derfor er det helt valgfrit, om du afleverer alle dine dyr til os og hvor længe, du synes, samarbejdet skal fortsætte. En samarbejdsform, der også understreges af vores hurtige og høje afregning uden efterbetaling.
Har du spørgsmål til vores priser, er du altid velkommen til at kontakte os.
|